Urtepotter til alle formål

Bergs Potter på Urtepotterne.dk

 

Grønne planter har aldrig været mere populære, når vi indretter vores hjem, og derfor er urtepotter næsten uundværlige i vores have, altan eller hus. Blomster og flotte potte, krukker og skjulere kan gøre underværker for dit hjem. Du kan forvandle din stue, have, terrasse eller altan til en levende botanisk have. Og der findes uanede muligheder for at dekorere dine vægge og flader med alle slags blomster, planter og friske krydderurter i smukke eller praktiske skjulere – både inde og ude.

At bringe naturen ind i dit hus og have er ikke alene smukt, men giver også hjemmet ro og harmoni.

Når du skal vælge en potte, skal du tænke over, hvilken plante du vil have i. Nogle planter egner sig eksempelvis bedre til at hænge fra loftet end at stå i vindueskarmen.

Her er et lille overblik over hvilke potter, krukker og skjulere, der findes til hus og have.

Urtepotter der kan hænge

Urtepotter der hænger fra loftet kan forstærke følelsen af, at du er omgivet af naturen. Du får planter i flere niveauer, og potterne er især velegnede til hængeplanter og planter der vokser nedad. Det kan måske være en pilea eller en klatrende sukkulent.

De kan også fungere i mere praktiske henseender, eksempelvis kan de dække for en revne i væggen eller fungere som et levende vægmaleri.

Nogle urtepotteskjulere, der er designet til at hænge, har den ingen huller i bunden, så vær forsigtig, når du vander, så dine planter ikke får for meget vand.

Urtepotter til væggen

Der findes rigtigt mange forskellige urtepotter, der kan hænge på væggen. De er dekorative og smukke, og kan, ligesom urtepotteskjulere, der kan hænge, placeres i forskellige niveauer eller dække over revner og ujævnheder i væggen. De fungere også særdeles godt til skillevægge på terrassen eller altanen.

Urtepotter til gulv

En populær tendens for tiden er store krukker til stuen, altanen eller terrassen, hvor du kan have en stor plante eller et lille træ i. De fås i mange forskellige størrelser, materialer og farver. Større krukker med træer er også velegnet til store rum, som eksempelvis åbne kontorer eller stuer med højt til loftet.

Urtepotter med selvvanding/indbygget vandesystem

Selvvandingskrukker gør det endnu lettere at vande sine planter. Så selvom du ikke har grønne fingre, kan dine planter leve længe. Og når du kommer hjem fra sommerhus eller ferie, er der stadig liv i dine planter. Når krukken eller skjuleren er fyldt har planten kun adgang til en smule vand adgangen, så den ikke drukner. Du skal kun huske at fylde potten op, når den er tom.

Urtepotter med ben, med fod eller på stativ

Urtepotter og blomsterkrukker på ben eller stativ fås i mange forskellige størrelser. De større havekrukker er næsten et møbel i sig selv. De kan fungere som rumdelere og egner sig til større rum med meget luft. De mindre skjulere er velegnede til vinduespartier og vindueskarme.

Urtepotter med hjul

Ligesom potter på stativ fungerer potter og beholdere på hjul rigtigt godt til rumdelere. De er også meget velegnet til udendørs brug, og du kan nemt flytte dine blomster og planter fra sol til skygge.

Urtepotter til altan

Du behøver ikke at have en have for at have store smukke planter og blomster. Du kan dekorere din terrasse eller altan med flotte planter i smukke urtepotter og krukker. Tag højde for, at potterne og krukkerne er lavet til at kunne klare den varme sommer og den kolde vinter. Du kan have planter udenfor i skjulere hele året rundt, men der er stor forskel på, hvor godt og flot de forskellige planter gror, og hvor hårdføre de er, hvis nattefrosten ikke er helt væk. Blåbærbusk, buksbom og rhododendron er eksempelvis alle velegnede.

Urtepotter til udendørs/Urtepotter til haven

Når du køber urtepotter til haven, er det vigtigt at sikre sig, at de er frostsikre. Keramikkrukker er som udgangspunkt udsatte i frostvejr, og det er vand, der er problemet. Hvis krukken kan suge vand, vil det fryse, når vinteren bliver kold nok. Vand udvider sig, når det fryser og kan derfor sprænge urtepotten. Det er derfor vigtigt at urtepotten er hårdtbrændt.

Det er også vigtigt at potten har dræn eller hul i bunde, så vandet kan løbe væk. Dels kan rødderne på planten fryse ved frostgrader og skjuleren kan revne.

Urtepotter til forskellige typer planter

De fleste planter og blomster kan stå i enhver form for urtepotteskjuler – bare de får den rette mængde lys og vand. Nogle kræver dog særlige behov, og det kan derfor være en fordel at købe en særlig urtepotte. Eksempelvis er det en god idé, at investere i en særlig orkidépotte til en orkidé, som kan være relativ svær at passe. Det samme gælder for en hængeplante, som vil trives bedst i en urtepotte, der sidder på væggen eller hænger i loftet.

Kræver din plante eller blomst meget vand, er det også en god idé at købe en skjuler med en stor underskål.

Urtepotter med forskellige motiver

Urtepotter fås med alle slags motiver – fugle, ansigter, blomster eller bogstaver. De kan give stemning til et ensfarvet vinduesparti eller gøre børneværelset eller køkkenet mere personligt.

Farvede urtepotter

Skal dine urtepotter være blå, grønne, gule, lyserøde eller måske guldfarvede? Skal de matche din grå sofa, dine cremefarvede vægge eller de terracotta-farvede fliser i haven? De findes i stort set alle farver, der kan passe til ethvert rum eller enhver have der findes.

Urtepotter i forskellige former og typer

Urtepotter behøver ikke altid at være runde eller ensartede. Du kan variere skjulere og potter i vindueskarmen ved at blande forskellige former og typer. Sæt eksempelvis en firkantet krukke sammen med en oval eller en rektangulær. Eller bland orientalske sammen med romantiske eller rillede urtepotteskjulere sammen med krukker med huller.

Urtepotter i forskellige materialer

Der findes en hav af forskellige materialer til urtepotter. Nogle egner sig bedre til udendørs brug end andre. Det har selvfølgelig også betydning for, hvilken stil du gerne vil indrette dit hjem i. Urtepotter af cement, beton og metal har et mere rå look end for eksempel potter af rattan, glas og keramik.

Her er et udvalg af materialer: flet, rattan, zink, kobber, beton, granit, stål, cement, glas, keramik, gummi, ler, plast, træ, læder og rødler.

Urtepotter til forskellige formål

Urtepotter fås til forskellige gøremål. Du kan eksempelvis få urtepotter specielt til nedløbsrør, hvilket kan give de ellers kedelige rør et flot dekorativt look.

Urtepotteskjulere i forskellige størrelser

Urtepotter fås i næsten alle størrelser. Det er vigtigt at du køber en potte, der har plads nok til den ønskede plante eller blomst. Nogle kræver mere jord til rødderne end andre. Standard urtepotter fås typisk fra 4 cm til 40 cm, men nogle typer fås ekstra høje eller som kæmpe urtepotter. Ikke alle har hul i bunden.

Husk at tjekke målene på urtepotteskjuleren, inden du køber, så du er sikker på at din plante kan stå i den. Du finder målene ved at klikke på den skjuler, du synes ser interessant ud. Herefter kommer du til forhandlerens hjemmeside, hvor urtepotten bliver solgt.

Urtepotter fra forskellige brands

Urtepotter DIY

Der er rigtigt mange måder, du kan lave dine egne urtepotter på. På den måde kan du sætte dit helt eget præg på dine krukker. Du kan lave dem i alle mulige forskellige materialer som papir, beton, træ eller stof. Du kan også restaurere dine gamle potter, som du ikke længere er glad for. Mulighederne er uendelige og ofte er det billigere og sjovere end at købe nogle nye.

Her er nogle forskellige muligheder, du kan lade dig inspirere af:

1. Urtepotter af avispapir

Urtepotter af avispapir er velegnede til frø og spirer, de er gratis og tager 10 sekunder at lave.

Du skal bruge:

  • Avis eller andet papir
  • Saks
  • Konservesdåse, flaske eller krydderiglas afhængig af hvor store urtepotterne skal være
  • Såjord
  • Frø eller spirer

Sådan gør du:

  • Klip strimler af midtersiden (på den lange led), der er ca. 10-15 cm lange.
  • Fold strimlens ene langside ned, så den får en kant på et par centimeter. Det gør potten mere stabil.
  • Rul strimlen om dåsen, flaske eller glasset. Lad ca. 3-5 cm stikke ud i bunden. Stram ikke for meget, så du kan få papiret af.
  • Fold bunden af avispapiret, der stikker ud, som enden af en gaveindpakning.
  • Stil dåsen, flasken eller glasset op og pres det mod bordpladen.
  • Løft dåsen, flasken eller glasset op. Gentag proceduren.
  • Fyld urtepotterne med såjord til et par cm fra kanten.
  • Sæt potterne tæt sammen i en vandtæt bakke. De kan ikke stå alene når jord og papir bliver fugtigt.
  • Nu er du klar til at så!

Du kan med fordel også lave potter til frø og spirer af toiletruller, æggebakker og mælkekartoner.

2. Urtepotter med patina

Patinerede urtepotter er flotte og dekorative, men det tager tid, hvas patina skal komme naturligt. Men du kan sagtens snyde dig til samme look.

Du skal bruge:

  • Lerkrukke
  • Akrylmaling (sort, hvid og grøn)
  • Svamp eller skumklud

Sådan gør du:

  • Dup malingen på efter lyst. Det skal ikke dække helt. Skift mellem farverne, så det får det helt rigtige look. Gør det gerne et par gange, så der kommer flere lag.
  • Bland lidt jord i malingen, så du får en nubret overflade.

3. Malede urtepotter

Urtepotter i vilde farver eller sjove mønstre bringer hurtigt nyt liv til din hvide vindueskarm eller ensfarvede vægge. Og de er nemme at lave. Der er dog forskel på, om du bruger lerkrukker eller glaserede krukker. I første omgang kigger vi på dem af ler.

Du skal bruge:

  • Urtepotte af ler (ny eller gammel)
  • Akrylmaling i en eller flere farver
  • Skumrulle (og pensel til kreative indslag)

Ensfarvet eller kunstnerisk look – Sådan gør du:

  • Rens potten, hvis du genbruger en gammel, eller fjern stregkoder mm, hvis den er ny. Lad den tørre.
  • Mal et meget tyndt lag maling ned skumrullen på hele krukkens og underskålens yderside og ca. 5 cm af øverste inderside. Lad det tørre, hvorefter det males igen. Undlad at mal urtepotten indeni, da den skal fyldes med jord.
  • Leg med farverne og vær kreativ. Prikker, striber, mønstrer eller tekst – alt kan lade sig gøre og kun din fantasi sætter grænsen.

Antik look – Sådan gør du:

  • Rens urtepotten, hvis du genbruger en gammel, eller fjern stregkoder mm, hvis den er ny. Lad den tørre.
  • Mal urtepotten og skyl umiddelbart efter noget af malingen af igen. Du kan også slibe let med en grydesvamp for at få struktur frem i overfladen. Det antikke look får du ved at male urtepotten med flere fortyndende lag maling, hvor du indimellem lagene tørrer en del af malingen af.

Kære hjem

Links til planteskoler


Hvordan får man urtepotter til at se gamle ud?

Du giver dine urtepotter et flot gammelt look ved selv at tilføre dem noget patina. Der er flere måder at gøre det på. Du kan fx male dine urtepotter med en flot farve og herefter finde en svamp frem. Med svampen begynder du så at skure malingen af, så det til sidst ligner, at det er alder og slid, der har fået den til at ældes. Brug evt. flere farver og mal vertikale, hakkede streger på potten, så det ligner potten er gået lidt i stykker. Det bliver så flot!

Hvilken størrelse urtepotte skal jeg vælge?

Når du vælger størrelsen på din urtepotte, er tommelfingerreglen, at den skal være omkring 2-3 gange større end diameteren på planten. På den måde får planten nemlig mulighed for at vokse sig stor og smuk. Når du vælger en lidt større urtepotte, opnår du endvidere den fordel, at den ikke skal vandes så tit eller behøver at blive omplantet hurtigt.

Her er en oversigt, du kan bruge, når du køber planter i plastpotte, så du nemt kan finde frem til den rigtige størrelse urtepotter.
En plastpotte på 6 cm i diameter → 8-11 cm urtepotte
En plastpotte på 8 cm cm i diameter → 10-11 cm urtepotte
En plastpotte på 10 cm cm i diameter → 15-17 cm urtepotte
En plastpotte på 12 cm cm i diameter → 18-20 cm urtepotte
En plastpotte på 14 cm cm i diameter → 20-22 cm urtepotte
En plastpotte på 16 cm cm i diameter → 22-24 cm urtepotte
En plastpotte på 18 cm cm i diameter → 24-26 cm urtepotte
En plastpotte på 20 cm cm i diameter → 28-30 cm urtepotte
En plastpotte på 24 cm cm i diameter → 34-38 cm urtepotte
En plastpotte på 30 cm cm i diameter → 40 cm urtepotte