Beskrivelse
Aer Vase fra Audo Copenhagen og designeren Gabriel Tan er en smuk fejring af luften. Med inspiration fra røg der bevæger sig og snor sig gennem luften skaber Tan en skulptur i røgfarvet glas, der fryser tiden og skaber et lille hulrum til dine smukkeste bloster og planter.
Den elegante vase anvender et asymmetrisk udtryk til at skabe dynamik i din dagligdag og din indretning. Brug den på en hylde i stuen eller midt på spisebordet, hvor den smukke figur med sikkerhed vil skabe spænding og stemning til dit næste middagsselskab. Du vil se din øvrige indretning og dit lokales lys reflektere og sno sig rundt i glasoverfladen, og dine blomster vil nyde deres smukke hjem i Aer Vase.

